5 tips til udendørs træning – få mere ud af naturen 🌾
Der er noget helt særligt ved at træne under åben himmel!
Når du står midt i naturen, mærker den friske luft og solen (eller regnen) i ansigtet, så føles træningen bare anderledes.
Udendørs træning giver ikke kun fysisk styrke men også mentalt overskud og mere energi. Her er vores bedste tips til, hvordan du får mest muligt ud af din udendørs træning – uanset om du er nybegynder eller vant til at få jord under neglene.
1. Brug naturen som dit fitnesscenter
Når du træner udenfor, er det kun fantasien, der sætter grænser.
En sti kan blive din løbebane og et traktor- eller en rygsæk kan blive dit træningsredskab.
Hos Roots Farm Fitness bygger vi hele vores koncept på funktionel træning – inspireret af hverdagen på landet, hvor kroppen bruges, som den er skabt til.
Du får aktiveret alle muskelgrupper, fordi underlaget varierer, og fordi du løfter, skubber, trækker og hopper.
Det gør dig ikke bare stærkere – det gør dig mere robust i alt, du laver i din hverdag.
Så næste gang du mangler en maskine derhjemme, så kig dig omkring.
Du står midt i det bedste fitnesscenter, der findes.
2. Klæd dig på efter vejret – og kom af sted alligevel
Det danske vejr er… dansk.
Men det betyder ikke, at du skal droppe træningen, når regnen kommer. Tværtimod.
Det er ofte de træninger, man næsten sprang over, der bliver de bedste.
Et godt tip er at tænke i lag:
Et svedtransporterende lag inderst, et varmt lag i midten og et vind- eller vandafvisende lag yderst.
Når du først får pulsen op, holder du varmen.
Og ja – det kan være lidt koldt i starten, men følelsen bagefter er det hele værd.
3. Varm kroppen op – og pas på dig selv
Udendørs træning kan være hårdere for led og muskler, fordi underlaget ofte er ujævnt.
Det er netop en af fordelene – du bruger din balance og koordination – men det kræver en god opvarmning.
Brug 5-10 minutter på at få gang i kredsløbet:
-
let jogging
-
høje knæløft
-
squats
-
rotationer af hofter, skuldre og håndled
Når kroppen er varm, arbejder den bedre, og du mindsker risikoen for skader.
4. Fællesskab gør forskellen
Det kan være svært at holde motivationen, når man træner alene.
Hos Roots Farm Fitness er fællesskabet kernen i alt, vi laver.
Folk kommer for træningen – men de bliver for fælleskabet.
Det handler ikke om at være den bedste.
Det handler om at møde op, give alt hvad man har, og heppe på hinanden, også på livets hårde daeg.
5. Lad naturen gøre dig stærkere – både fysisk og mentalt
Der er en grund til, at flere og flere søger udendørs træning frem for traditionelle fitnesscentre.
Luften, lyset og omgivelserne påvirker vores krop og sind positivt.
Du får D-vitamin fra solen, frisk ilt i lungerne og en mental pause fra skærme og støj.
Studier viser, at træning i naturen reducerer stress, øger koncentrationen og forbedrer humøret.
Og det kan vi kun bekræfte – vi ser det hver eneste dag på gården.
Bonus-tip: Husk, at naturen ikke dømmer
Det smukke ved udendørs træning er, at du ikke skal se ud eller præstere på en bestemt måde.
Her er der ingen spejle, ingen musik i baggrunden, ingen sammenligninger – kun dig, naturen og bevægelsen.
Det er netop derfor, mange finder glæden ved træning igen, når de flytter den udenfor.
Man mærker kroppen på en anden måde, og man opdager, at styrke ikke handler om kilo på en stang – men om at blive ved, selv når det regner.
Udendørs træning i Herning, Ikast, Engesvang og Silkeborg
Hvis du bor i nærheden af Herning, Ikast, Engesvang eller Silkeborg og du har lyst til at prøve udendørs træning i et fællesskab, hvor man både får sved på panden og smil på læben, så er Roots Farm Fitness måske stedet for dig.
Vores træning er funktionel, alsidig og inspireret af livet på landet – med dæk, sandsække, reb, slæder og meget mere.
Det er effektiv træning for både krop og sind, uanset alder eller niveau.
