morning engine
Start dagen med sved på panden og frisk luft!
Morning Engine hos Roots Farm Fitness er vores morgenhold med fokus på konditionstræning og let styrke træning – perfekt for dig, der vil have en effektiv morgentræning i skønne, landlige omgivelser nær Ikast, Silkeborg, Herning, Bording, Them og Engesvang.
Træningen er bygget op omkring konditionstræning med en variation af korte, intense intervaller og længere workouts hvor du får pulsen op gennem øvelser som airbike, roning, ski-erg, løb og kropsvægtstræning. Der sniger sig også lidt styrke ind, men hovedvægten ligger på cardio og at få en frisk start på dagen.
Du behøver ikke at være morgenmenneske for at deltage, her må man gerne komme med trætte øjenlåg og tunge ben. Vi garanterer at du går herfra friskere end da du kom 😎
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvad består træningen af?
Morning Engine er primært konditionsbaseret træning med elementer fra funktionel fitness og HIIT. Du møder f.eks. løb, airbike, roning, ski-erg og lettere styrkeøvelser.
Hvor hårdt er det? Kan alle være med?
Du styrer selv tempoet! Træningen er bygget op, så både begyndere og øvede kan deltage – du kan altid vælge at skrue op eller ned for intensiteten.
Har I badefaciliteter?
Vi har toiletter, med plads til at klæde om. Men vi har ikke badefaciliteter.
Er træningen ude eller inde?
Vi træner både ude og inde på vores alle vores hold, så tag altid lidt ekstra tøj med. Hvis det er dårligt vejr, foregår hele træningen indenfor. Du kan dog altid tjekke bookingsystemet inden træning, der vil stå angivet hvis holdet udelukkende er udendørs.
Hvad skal jeg medbringe?
Bare tøj du kan bevæge dig i, en drikkedunk – og evt. et håndklæde. Vi klarer resten.
